De bevægelige kontakter i begge ender af sikringsrøret holdes på plads af spændingen af sikringsleddet. Når den øvre bevægelige kontakt er skubbet ind i den fremspringende "andnæb"-sektion, presser den øverste stationære kontakt (typisk lavet af fosforbronze) mod den og låser sikringsrøret sikkert inde i "andnæben". Når en kortslutningsstrøm får sikringsforbindelsen til at smelte, opstår der en elektrisk lysbue. Den vulkaniserede fiberforing inde i sikringsrøret producerer en stor mængde gas på grund af lysbuens varme; da den øverste ende af røret er forseglet, udstødes gassen nedad, hvorved lysbuen slukkes. Når sikringsforbindelsen er afbrudt, går spændingen, der holder de bevægelige kontakter, tabt; under påvirkning af tyngdekraften og fjederkraften fra de stationære kontakter falder sikringsrøret hurtigt ned, hvorved kredsløbet brydes og den defekte ledningssektion eller udstyr isoleres.
En grund til, at sikringer på faktiske 10kV-ledninger og distributionstransformatorer ikke fungerer korrekt, er den dårlige kompetence og manglende ansvar blandt elektrikere, som ofte forsømmer den rutinemæssige vedligeholdelse og inspektion af udfaldssikringer. En anden grund er den ringere kvalitet af selve udfaldssikringerne, som forhindrer jævn åbning og lukning. Disse faktorer kompromitterer sikringernes funktionalitet. I praksis er det almindeligt at støde på manglende sikringsrør eller sikringsled, eller situationer, hvor kobber, aluminium eller endda jerntråde bruges som midlertidige erstatninger for de korrekte sikringsled; dette resulterer i vedvarende høje frekvenser af linjeudløsning og distributionstransformatorfejl.